Siden sensommeren 2020 har man kunnet blaffe sig til et lift ved opsatte skilte langs Langelinie i Skanderborg Kommune. Men de lokale bruger ikke skiltene, og mange føler, at det er en billig erstatning for nedlagte busruter.
Af Anders Stubbe & Johan Carl Norstrand
Skanderborg Kommune besluttede i sommeren 2020 at opsætte tolv Kør-med-stoppesteder rundt om i kommunen, heriblandt fire stoppesteder på Langelinie i byerne Herskind, Sjelle og Skjørring.
Formålet med disse stoppesteder er at få fyldt personbiler op med flere mennesker, så kommunen på sigt kan nedsætte antallet af biler på vejene og dermed også CO2 udledningen. Ligeledes håber Formand for Miljø- og Planudvalget, Claus Leick (SF), at ordningen kan hjælpe til at inspirere de lokale til mere samkørsel.
Ingen bruger stoppestederne
I en rundspørge om Kør-med ordningen, som vi har foretaget i de tre byer på Langelinie-strækningen, svarer 98 % af de adspurgte, at de aldrig har brugt Kør-med-stoppestederne. Derudover svarer 96%, at de ikke kender nogen, som har brugt stoppestederne.
Mange af borgerne er frustrerede over ordningen, som de føler er et forsøg på at erstatte nedlagte busafgange.
Dette er især efter, at Midttrafik uddelegerede flere af regionens busruter til de forskellige kommuner, heriblandt 112’eren, hvilket har forårsaget færre afgange på strækningen. Siden da, har borgerne på Langelinie-strækningen følt sig isolerede.
Flere af respondenterne svarer i rundspørgen, at de overvejer at flytte fra området. Særligt deres børns muligheder for offentlig transport til ungdomsuddannelser, bliver nævnt som hovedårsag.
Kør-med-stoppestederne har derfor skabt vrede blandt borgerne, da mange føler, at ordningen er en billig erstatning for busserne fra kommunens side. Dette er dog ikke tanken bag projektet, forklarer Claus Leick.
“Vi har aldrig tænkt at projektet skulle kompensere for de manglende busser, for det er jo klart, Kør-Med-Stoppestederne kan ikke løse problemet. Vi håber bare på, at folk får øjnene op for, at man kan køre med hinanden, så der kan skabes noget samkørsel.”
Bilerne skal fyldes op
Tanken bag mere samkørsel stammer blandt fra de grønne ambitioner, som man har i Skanderborg kommune. Heriblandt et mål om at nedsættes CO2-udledningen på transportområdet, forklarer Claus Leick.
“I Skanderborg Kommune sidder der kun 1,1 person i alle private personbiler., hvilket er et af de laveste tal på landsplan. Derfor har vi startet det her projekt, for at se om det kan få fyldt bilerne lidt mere op.”
Ordningen har dog ikke haft den ønskede effekt. I rundspørgen, svarer flere at de overvejer at købe, eller allerede har købt, husstandens anden eller tredje bil. De fleste begrunder dette med, at de ellers ikke kan få husstandens transportbehov opfyldt.
Dog håber Claus Leick på, at ordningen for alvor kommer i gang, når verden engang ser anderledes ud efter corona. Hvilket der også tegner sig et billede af ud fra rundspørgen. For selvom Kør-med-stoppestederne ikke har fyldt personbilerne endnu, så svarer 51%, at de ville være villige til at tage folk med, hvis der ikke var corona.
Mere inddragelse er vejen frem
Siden skiltene blev sat op i august måned, har kritikken også gået på, at skiltenes placering ikke stemmer overens med, hvor det bedst kan betale sig at “blaffe” sig til et lift. Blandt andet er Kør-med-stoppestedet i Skjørring blevet placeret alt for langt væk fra Langelinie, hvis man spørger beboerne i byen.
“Folk meldte ind, hvor de skulle stå henne, men politiet og busmyndighederne skulle ind over bagefter, hvilket resulterede i en masse forhandlinger om, hvor vi kunne stille skiltene henne.”
Forklarer Claus Leick.
Han ærgrer sig dog over, at folk føler, at de ikke er blevet hørt, og fortæller at han fremover håber på, at man i samarbejde kan optimere ordningen, så den bliver brugt bedst muligt.
“Jeg synes da, det er helt oplagt, at hvis folk har nogle gode ideer til, hvordan vi kan gøre det her bedre, at vi så får løst det i samarbejde. Borgerne ved jo meget bedre end os, hvor tingene lige skal stå.”
Artiklen er skrevet i forbindelse med projektet Lyt til Skanderborg
“Lyt til Skanderborg er et journalistisk koncept, der tager udgangspunkt i borgerne. Det betyder, at borgeren i langt højere grad inddrages i journalistikken i stedet for blot at være modtager. Borgeren er en vigtig bidragsyder, enten i form af ideer, spørgsmål eller undren. Det kan også være i form af viden, der kan hjælpe journalisten på vej, eller måske endda ved at have svaret på et spørgsmål.
Projektet bygger på dialogbaseret journalistik, der forsøger at flytte journalisten fra sit kontor og ud på gaden. Journalistikken skal bygge direkte på borgernes interesse fremfor journalistens ide om, hvad borgerne vil have. Derfor skal journalister blive bedre til at lytte, og det er det, vi søger med dette projekt.”