I december 2020 blev det besluttet, at Hørningskolen for udviklingshæmmede børn skal flytte i en bygning på tre etager. Bekymrede forældre kæmper dog stadig for at ændre beslutningen.
Af Martin Pedersen og Nikola Jovic
På Hørningskolen kan de udviklingshæmmede børn i dag bevæge sig ud på legepladsen uden det helt store besvær. Men når de får frikvarter i fremtiden, vil det måske ikke være lige så let at komme ud. Det skyldes, at skolen skal gå fra at være en bygning på ét plan til en bygning med tre etager. Og det kan gøre dagligdagen mere besværlig for børn i kørestole og med gangbesvær.
Byrådet i Skanderborg Kommune besluttede i slutningen af 2020, at Hørningskolen for udviklingshæmmede skal rykke til en bygning i Sølund. Nærmere bestemt: Pavillon 5. Der har dog undervejs været stor bekymring blandt elevernes forældre, da de ikke mener, at Pavillon 5 er egnet til udviklingshæmmede børn.
”En etplans skole, enten som tilbygning på nuværende matrikel eller placering på en anden adresse i kommunen, vil bedst understøtte Hørningskolens elever og vores pædagogik.”
Sådan skrev Hørningskolen i et høringssvar til Skanderborg Kommune. Alligevel er valget endt på Pavillon 5.
De bedste rammer
Kresten Jessen, der er far til en 9-årig pige på Hørningskolen, er meget bekymret og uenig i byrådets beslutning:
”Jeg kan ikke forstå, hvordan man i udgangspunktet siger, at man vil skabe de absolut bedst mulige rammer til vores udviklingshæmmede børn. Og så finder man en gammel bygning i flere etager. Det er simpelthen ikke at starte med at skabe de bedst mulige rammer,” siger han.
Kresten har stiftet facebookgruppen ”Hørningskolen imod Pav. 5”, hvor forældre og andre borgere stadig kæmper for at få ændret på beslutningen om at rykke til Pavillon 5. Her føler forældrene ikke, at de har været i ordentlig dialog med byrådet.
Ligeledes er Rasmus Nielsen bekymret. Han er far til en 2-årig pige, der har Cerebral Parese (spastisk lammelse), som i den nærmeste fremtid skal starte på Hørningskolen.
“Det, der bekymrer mig allermest, er, at faciliteterne vil formindske livskvaliteten for børnene. Min datter i kørestol bliver begrænset. Jeg tænker også meget på brandsituationen. Hvis min datter er fanget på 2. sal med ti andre, der ikke kan gå, hvad gør man så? Jeg ved godt sandsynligheden ikke er stor, men det tænker man jo over som forælder,” siger Rasmus Nielsen.
Rasmus er medlem af Facebook-gruppen, som Kresten har stiftet. Her følger han med på sidelinjen. Han føler ikke, at politikerne i byrådet har givet nok information, og uvisheden styrker blot bekymringen. En skole, der muligvis ikke understøtter hans datters behov, har gjort, at Rasmus og hans kæreste stille og roligt begynder at kigge mod andre muligheder.
“Vi har overvejet, om vi så skal sende hende på en anden skole. Selvfølgelig vil vi se, hvordan det bliver. Men alternativt må man så tænke på noget andet. Det bliver man nødt til, når man har et barn med specielle behov,” siger han.
Hørningskolen foreslog Sølund
I slutningen af 2019 mødtes Undervisnings- og Børneudvalget med Hørningskolens bestyrelse til en drøftelse af skolens fremtidige udvikling.
“De pegede på, at de havde pladsproblemer, og på Sølund som en mulighed. På Sølund kiggede vi så efter kvadratmeter, og her faldt valget på Pavillon 5,” siger Trine Frengler (S), der er formand for udvalget.
Valget af Pavillon 5 er efterfølgende det, der har skabt uenigheder. Hørningskolen foreslog selv Sølund som område, men ikke den specifikke bygning som mulighed.
Problemer ved Pavillon 5
I en belysning af Hørningskolens flytning til Sølund vil de bygninger, der på daværende tidspunkt ikke var i brug, ifølge Kommunale Bygninger kræve en meget omfattende ombygning for at leve op til de hensyn, Hørningskolen mener skal være opfyldt i forbindelse med en flytning. Kommunale Bygninger vurderede, at omkostningerne ved bygningerne i Sølund ikke ville kunne betale sig i forhold til det ønskede resultat.
Derudover lavede et arkitektfirma, Møller & Grønborg, i 2018 en vurdering af Pavillon 5. De konkluderede, at det ville være dyrere at ombygge bygningen til brug af institution end at bygge nyt. De vurderede desuden, at Pavillon 5 ikke vil være egnet inden for de specialpædagogiske principper i forhold til specialgruppen.
”På det tidspunkt var der simpelthen ikke sat penge nok af, og derfor blev det ikke valgt som bygning til børnehave. Nu har vi sat i omegnen af 30 millioner af til ombygningen,” siger Trine Frengler fra Socialdemokratiet.
Anni Sørensen, der er Landsformand for LEV, stiller sig på de bekymrede forældres side. Hun pointerer, at det med specialskoler i høj grad handler om at gøre børnene så selvhjulpne som muligt.
“Det er rigtig svært at være på tredje etage i gammel bygning, og når man skal ud, så skal man hen ad en gang, ind i en elevator, ned i elevatoren, udenfor og måske endda flytte sig hen til en legeplads. Eleverne bliver meget afhængige af personalet. Det giver ingen mening,” siger hun.
Hun mener, at valget af Pavillon 5 vil handicappe børnene mere, end hvad der er nødvendigt. Hun er af den holdning, at beslutningen skal laves om, og at kommunen enten må bygge en ny specialskole på Sølund eller finde andre bygninger der passer til børnenes og de unges behov.
Hørningskolens fremtid
Hørningskolens nuværende bygninger bliver i fremtiden til en børnehave. Imens er forældrene stadig forvildede over, hvad der skal ske med deres børn, når skolen en dag flytter placering.
Søren Erik Pedersen (V), der er Næstformand for Undervisnings- og Børneudvalget, foreslår, at man dropper ideen om flere etager til børnene.
“Jeg har sendt et forslag ind, der går på, at vi er klar med Pavillon 5, hvor man benytter stueetagen, og så bygger vi 500 kvadratmeter mellem Pavillon 5 og den sideliggende pavillon,” siger Søren Erik Pedersen.
Peter Kjær (Ø), der også er medlem af Undervisnings- og Børne-Udvalget, ser de udfordringer, som forældrene er bekymrede over, men er dog fortrøstningsfuld over for mulige løsninger.
“Jeg kan godt se, at Pavillon 5 har nogle bygningsmæssige problematikker, men ikke større end at jeg tror, at de kan løses. Det problem, jeg ser fra kommunens side, er, at det rent økonomisk måske kan blive dyrt at løse,” siger han.
Formanden for udvalget, Trine Frengler (A), vil gå videre med Pavillon 5 for nu, men vil også forsøge at inddrage forældrene noget mere.
”Vi har sat et eksternt arkitektfirma til at prøve at kigge på, hvad mulighederne er i Sølund i forhold til Hørningskolen, og jeg kan ikke vide, om de kommer med et bud på, at vi måske kun skal bruge to etager af Pavillon 5, og man så kan bygge til nede i stueplan,” siger hun.
Forældrene har haft et ønske om at mødes med arkitekterne, og Trine forsikrer, at de får lov til at komme med deres bud og ønsker, som man vil vurdere efterfølgende.
De to fædre er dog stadig bekymrede for om Pavillon 5 er den optimale løsning for deres børns trivsel.
Kresten Jessen er glad for, at man kan få noget gennemsigtighed i processen. Men han står stadig tilbage med stor skepsis overfor forslaget om kun at benytte første etage af bygning med en eventuel tilbygning.
“Det ville måske være det optimale, hvis man absolut bestemmer sig for, at det skal være Pavillon 5. Men der ingen tvivl om, at man burde sløjfe Pavillon 5 helt, for det kan aldrig blive de bedste rammer i en fleretagers bygning,” siger han.
For Rasmus Nielsen føles det også stadig som den forkerte beslutning:
“Det er ikke fordi, at vi ikke vil ned på Sølund. Det handler bare om de rigtige rammer.”
Artiklen er skrevet i forbindelse med projektet Lyt til Skanderborg
“Lyt til Skanderborg er et journalistisk koncept, der tager udgangspunkt i borgerne. Det betyder, at borgeren i langt højere grad inddrages i journalistikken i stedet for blot at være modtager. Borgeren er en vigtig bidragsyder, enten i form af ideer, spørgsmål eller undren. Det kan også være i form af viden, der kan hjælpe journalisten på vej, eller måske endda ved at have svaret på et spørgsmål.
Projektet bygger på dialogbaseret journalistik, der forsøger at flytte journalisten fra sit kontor og ud på gaden. Journalistikken skal bygge direkte på borgernes interesse fremfor journalistens ide om, hvad borgerne vil have. Derfor skal journalister blive bedre til at lytte, og det er det, vi søger med dette projekt.”