Ønsket om et nyt fælleshus spirer igen i Gl. Rye

Da den gamle kro brændte ned for tre år siden, efterlod den sig et lokalt tomrum. Nu har et nyt initiativ for at skabe et lokalt fælleshus har set sin spæde begyndelse.

Af Siri Marie Munch Schrøder og Nanna Cecilie Madsen

I tiden omkring treårsdagen, for nedbrændingen af Gl. Rye Kro, skrev vi en artikel om, hvad der skulle blive af den nu tomme grund. Den centrale beliggenhed kombineret med, stor usikkerhed omkring fremtiden for pladsen, fyldte hos beboere i byen, der rakte ud til os. 

Gl. Rye-boerne gav udtryk for, at dialogen mellem byen og ejer af grunden, der fra start havde været sparsom, nu var gået helt død. Telefonopkald og beskeder, lå ubesvarede hen og ejer sendte sin mægler, til møde med borgerforeningen, om grundens fremtid.

2,5 år efter salget af grunden, ser det samarbejde mange håbede på, stadig ud til at have lange og træge udsigter, til ærgrelse for alle de, som dagligt kommer forbi den tomme grund. Ønsket om det kroen for mange var, nemlig det lokale samlingssted, har dog fået ny luft under vingerne.

Onlinemøde om nyt fælleshus
Anders Foss, der for cirka tre år siden flyttede til byen, tog for nylig initiativ til et fællesmøde, hvor alle borgere i Gl. Rye var velkommen. Agendaen var, at finde grobund for et nyt fælleshus, der kan skabe rammer for byens borgeres fællesskab og livsbegivenheder.

På mødet blev tidligere erfaringer, ønsker og udfordringer vendt, og tanker om et eventuelt nyt fælleshus placering blev delt og debatteret. For de fleste var der et bredt ønske om, at fælleshuset ideelt set skal skabe mulighed for lokal aktivitet, fællesspisninger, familiefester, kultur og uformelt at komme og købe en øl eller kop kaffe i en lille cafe. 

For ca. 6 år siden forsøgte man at stable et fælleshus på benene i det gamle mejeri, et projekt som løb ud i sandet på grund af dårlige faciliteter og økonomiske udfordringer.

“Der er bestemt ingen garanti for, at det vil lykkes, men jeg er optimist. Optimismen bygger jeg på det enorme engagement, byen generelt strutter af. Hvis der er tilstrækkeligt med behov for projektet, så har det gode chancer for at lykkes i en eller anden form,” siger initiativtager til fællesmødet, Anders Foss.

Inspirationen er ikke langt væk
En by i området, der har haft held med et fælleshus, udtænkt og opført af byens borgere, er Alling. Her opførte man i 90’erne et træhus, med køkken, græsareal, legeplads og dansegulv. Huset har siden rummet familiefester, nytårsaftener, fællesspisninger og den årlige kunstcafe, hvor lokale kunstnere udstiller værker der kan købes.

I Gl. Rye er virkelysten ligeledes stor. Her har 6 af byens foreninger samt Greenways.dk, Gl. Rye Kirke, Gl. Rye Skole og Restaurant Lyng Dal haft held med at samle 1.700.000 kroner, til oprettelse og forskønnelse af torvet foran brugsen, der skal fungere som nyt udendørs samlingspunkt for byens beboere. 

At en lille by kan samle det engagement som Gl. Rye kan, selv under en pandemi, blev man på fællesmødet også enige om, kun var en fordel, hvis man skal søge fonde til et nyt fælleshus.

Som næste led i processen er der blevet oprettet en Facebookgruppe, hvor engagerede kan deltage. Videre er planen, at man vil lave fire arbejdsgrupper, hvor man kan få sat handling bag nogle af de gode ideer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *