I Stjær Trampestilaug har man i de seneste år lavet et større antal trampestier, der går gennem den omkringliggende natur, hvilket har været en stor succes. Stierne binder borgerne tættere på hinanden, ligesom de er med til at øge opmærksomheden på naturen.
Af Anders Stubbe & Johan Carl Norstrand
Langs marker og enge, mellem træer og skove og over små åløb og bække snoer stierne sig gennem landskabet rundt om Stjær. Stierne har ikke altid været her, og det er borgerne selv, der har været med til at lave dem. Stierne er nemlig det, som også kaldes for trampestier.
En trampesti er en sti i naturen, som opstår ved, at folk jævnligt går på det pågældende sted, som derved holder planter og vegetation nede. I Danmark er der over 1300 km registreret trampestier og der kommer flere til hvert år.
Stjær Trampestilaug
I Stjær oprettede man i 2016 et trampestilaug for at give folk i byen bedre mulighed for at komme ud i naturen. Samtidig kunne man binde gårdene og de omkringliggende landsbyer sammen med Stjær, udenom de trafikerede landeveje.
Mads Høg, der i Stjær bedre er kendt som Snitte-Mads, er en af de frivillige, der er med i trampestilauget. Han fortæller, at det var Hans Brok-Brandi, der var manden bag initiativet,
“Efter at have gået på Caminoen, kom Hans hjem med ideen om at lave noget lignede i Stjær, hvilket var begyndelsen på trampestilauget” fortæller Mads.
Det har siden da udmøntet sig i over 30 kilometers trampestier mellem Stjær, Søballe og Storring. Stierne er blevet lavet gennem dialog med de lokale lodsejere, hvis jord trampestierne går igennem. Når aftalerne er på plads, sætter man herefter pæle med skilte op, så man kan finde vej.
Naturen er kommet i højsædet
Oprindeligt blev den første trampesti anlagt ved Harlevholm i samarbejde med Landbrug og Fødevarers projekt SPOR.dk. Stien omkransede et stykke landbrug, hvor man kunne komme ud og følge med i landmandens arbejde med høsten. Men der er sket en stor ændring siden dengang, da naturen er kommet langt mere i fokus.
“Vi har fortsat stier langs markerne, men vi har også fået stier i skovene og ved de små søer,” fortæller Mads og forklarer videre, at det generelle fokus på naturen er steget markant det seneste år.
“Under corona har vi oplevet en stor stigning i folk, der kommer til byen, for at gå langs vores trampestier. Det tror jeg skyldes, at folk pludselig har fået øjnene op for naturen under nedlukningen.”
Naturen kan man i den grad også få lov til at opleve, hvis man går sig en tur, på en af de mange ruter, som lauget har oprettet, i de få år det har eksisteret.
Det at få øje på naturen og hjælpe folk med at få en større forståelse af den, er også en af de ting, som Mads og resten af lauget håber, at trampestierne kan hjælpe med.
“Ved at gøre naturen tilgængelig for alle, kan folk i langt højere grad forstå værdien ved natur,” fortæller Mads videre..
Han tror også på, at det vil højne forståelsen for begrebet biodiversitet. Et begreb, som borgerne i Skanderborg Kommune netop har sørget for, kommer på den politiske dagsorden.
Danmarks Vildeste Kommune
I februar måned opfordrede miljøminister Lea Wermelin landets 98 kommuner, til at være med i konkurrencen om at være “Danmarks Vildeste Kommune.” En udfordring som 89 af landets kommuner, til at starte med, valgte at takke ja til. Men ikke Skanderborg Kommune.
Nyheden om den manglende tilmelding vakte stor harme blandt Skanderborgs borgere, hvilket ledte til en underskriftindsamling, hvor 430 underskrifter blev indsamlet og sendt til Plan- og Miljøudvalget i Skanderborg Kommune. Dette medvirkede til at Skanderborg kommune valgte at melde sig til konkurrencen alligevel.
Argumentet fra flere af borgerne var blandt andet, at der er en særlig høj interesse for naturen blandt kommunens borgere, hvilket trampesti lauget i Stjær er et godt eksempel på.
Du kan læse mere om underskriftindsamlingen her.
| Hvad er biodiversitet? |
| Biodiversitet bruges til at beskrive et flertal af forskellige arter på et bestemt sted. Altså en mangfoldighed af levende dyr og planter, i et givent miljø eller økosystem. Det kan være et gammelt træ, hvor der lever ugler i trækronerne, svampe op langs stammen og en ræv i en hule ved rødderne. Jo flere forskellige arter i et miljø, jo bedre er biodiversiteten. |
Masser af liv på stierne
På vores egen tur på trampestierne stødte vi på flere, der var ude for at vandre i de flotte omgivelser. En af dem var Solvejg Halkier Hansen, der bruger trampestierne flittigt.
Solvejg har boet i Stjær i efterhånden 50 år, og har altid brugt naturen i og omkring Stjær. Men selvom hun selv er bekendt med naturen i området, tror hun alligevel, at trampestierne har bragt noget nyt med sig.
“Jeg tror at trampestierne har betydet, at flere nye områder er blevet tilgængelige, og at de har hjulpet mange af tilflytterne med at opdage og opleve lokalområdet og naturen.“ fortæller hun, efter vi har stoppet hende i skovbrynet af Perritshave Skov.
Hun tror, ligesom Mads, at corona har haft en stor effekt på det øgede antal besøgende på trampestierne, og begge er de enige om, at tilmeldingen til Danmarks Vildeste Kommune var på sin plads, hvilket kan være svært at modsige, hvis man har prøvet at gå sig en tur på trampestierne i Stjær.
