Et fokus på den frivillige: Fodboldtræneren Nikolaj brænder for sine spillere

Nikolaj Lorentzen er fodboldtræner for Stilling IF’s U19-drenge og Serie 4-hold. Han er træner for at vinde, men mest af alt for det fællesskab, der er på holdet. Og det bliver der sat stor pris på fra både spillere og forældre.

Af Martin Pedersen og Nikola Jovic

Nikolaj Lorentzen får altid ondt i maven, inden der skal spilles fodboldkampe. Han er vild med at vinde, men det er blot en del af motivationen for, hvorfor han bruger så meget tid på at træne spillerne i Stilling IF.

Han er 46 år og har sammenlagt været træner for det samme hold i cirka syv år. Det startede i FC Skanderborg, hvor han var i bestyrelsen, træner for sin søns fodboldhold og hjalp til, hvor der var brug for ham.

Senere blev der ændret strategi i klubben, og der blev trukket et elitekoncept over holdet, hvilket drengene ikke var interesserede i. Han kontaktede derfor Stilling IF for at høre, om de ville overtage holdet. Det ville de gerne, og han har nu været træner i Stilling i halvandet år, hvor holdet er gået fra 14 til 25 spillere.

”Jeg tror, at det er sammenholdet, der er vigtigst for drengene. Jo, jeg spiller fodbold for at vinde, men jeg gør det her, fordi det skal være sjovt. Vi skal hygge os til træning. Selvfølgelig skal der være noget seriøsitet, men først og fremmest er vi der for at have det sjovt,” siger Nikolaj.

Engagement fortjener skulderklap

”Hele den taktiske verden har fanget mig. Jeg bruger faktisk rigtig meget tid på det. Min kone synes måske også, jeg bruger lidt for meget tid en gang imellem.” – Nikolaj Lorentzen

Selvom Nikolaj synes, at det er fedt at vinde, så er grunden til, at han møder op hver eneste uge fællesskabet og at kunne være sammen med de drenge, som han har trænet i mange år.

”Mit engagement kommer fra, at de her drenge vil mig, og så vil jeg også gerne dem. Det kommer også fra den delte oplevelse af, at vi gerne vil træne, vi vil gerne hygge os, og vi vil fandme også gerne vinde. Og så har jeg bare kendt mange af dem i rigtig lang tid, og de er bare alle sammen nogle gode drenge. Det er det, der bærer det,” siger han.

Det er ikke kun Nikolaj og spillerne, der er glade for træningen og sammenholdet. Også hos forældrene er der stor glæde over det stykke arbejde, som Nikolaj gør.

Mette Vernegaard er mor til to af spillerne på Nikolajs hold. Hun tog selv kontakt til os, fordi hun, og resten af forældrene, er meget glade for det stykke arbejde, som Nikolaj gør for deres børn.

“Han vil bare drengene det bedste. Hver gang drengene spiller kamp, møder vi forældre op, fordi vi også hygger os sammen. Vi har kendt hinanden siden drengene var helt små. Og det er den generelle holdning, at Nikolaj gør en kæmpe indsats. Det, synes jeg, fortjener et stort skulderklap,” siger Mette Vernegaard.

At Nikolaj har formået at tiltrække drenge til holdet, skabe et samlingssted og samtidig piske og presse drengene til træning, synes hun, er fantastisk.

Hendes søn, Kasper Vernegaard, der spiller på holdet, er også glad for træneren. Udover at medbringe gode taktikker til kampene, er det også Nikolajs indstilling til træningerne, og de ekstra ting han gør for holdet, der gør ham til den gode træner.

“Han kommer med god energi og positivitet til træningerne. Han prioriterer træningerne, selvom han arbejder meget, og det viser bare, at han vil fodbolden ekstra meget. Derudover gør han også en masse ting for det sociale på holdet ved at tage os med til turneringer med overnatninger og lave arrangementer ved siden af fodbolden,” siger Kasper.

Fodbolden giver et boost

Som selvstændig arbejder Nikolaj meget. At have fodbolden ved siden af hjælper ham med at holde sig nede på jorden og er med til, at hverdagen ikke bliver opslugt af arbejdet.

Og selvom drengene snart når en alder, hvor studie og flytning begynder at fylde, tager han det et år ad gangen. Derfor er det vigtigste lige nu, at holdet holder sammen et par år endnu, selvom fodbolden fylder lidt meget, hvis man spørger hans familie.

”Min datter synes måske, at fodbolden fylder lige lovlig nok en gang imellem. Det er jo mange gange om ugen. Men jeg synes jo, at jeg bliver et gladere menneske af det. Jeg får noget energi af det. Så det er det værd,” siger Nikolaj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *